da

Vedligeholdelse

Massivtræ er et fantastisk naturprodukt, der vil give dig glæde i mange år frem, hvis du plejer og vedligeholder det korrekt. Og faktisk er det hverken besværligt eller tidskrævende at passe godt på din bordplade.

 

Daglig pleje

Den daglige rengøring klarer du bedst med en hårdt opvreden klud og lunkent vand, eventuelt tilsat et mildt rengøringsmiddel.

 

Undgå at lade fugtige vaser, kopper, tallerkner og lignende stå for længe på bordpladen, da det kan give rander. Lad heller ikke fugtige klude ligge på bordet, ligesom du med det samme bør tørre spildte væsker op.

 

Har din bordplade fået en plet, vasker du den bedst af med opvaskemiddel uden farve. Hvis pletten ikke forsvinder, kan du bruge en køkkensvamp. Lad pladen tørre i 24 timer, hvorefter du behandler den med den anbefalede olie eller sæbe.

 

Ridser og mindre skader

SPEKVA tilbyder et praktisk plejesæt med slibepapir og poleringspuder til at vedligeholde din olie- og sæbebehandlede bordplade. Med plejesættet kan du sikre, at bordpladen bevarer sin glatte og beskyttende overflade, og får du pladen mindre ridser eller andre småskader, kan du udbedre dem med indholdet i plejesættet.

 

Vil du have mere information om, hvordan du rengør, vedligeholder og reparerer din bordplade, kan dudownloade vores uddybende guider.

Gennem unikt håndværk, service og kvalitet når vi vores mål:

Mere end blot en overflade

Spekva Kontrolrapport Eco