da

Få vores gode nyheder

  • Spekva -

Træsorter

SPEKVA tilbyder produkter i en lang række forskellige træsorter med et bredt udvalg af størrelser og overfladebehandlinger. Vi er drevet af vores kærlighed til træ, passionen for godt håndværk og vores stolthed over at gøre vores kunders drømme til virkelighed.

Alt vores træ indkøbes klassificeret som AB og sorteres omhyggeligt op til AA. Undervejs i arbejdet med at sortere og samle træet sorterer vores kvalitetskontrol fejlbehæftet træ fra, inden den videre behandling fremhæver fejlene.

Vi er særligt glade for de hårdeste træsorter, fordi de egner sig perfekt til bordplader og møbler, som skal holde i mange år. Fra tid til anden oplever markedet mangel og op til et halvt års leveringstid på bestemte træsorter. For at holde vores kunder fri fra at blive påvirket af manglen, sørger vi for løbende at indkøbe et bredt udvalg af træ i høj kvalitet til vores lager. Vi opbevarer det i en perfekt tempereret bygning, som hænger sammen med vores produktionsbygninger.

Vores kvalitetsprodukter

Royal, Classic, Prima og Endetræ

Farvemodning

Nyproducerede møbler af massivt træ vil modnes, og farven vil blive mere jævn med tiden. Farvemodningen afhænger af træsorten, overfladebehandlingen og hvor meget lys bordpladen udsættes for.

I begyndelsen er nogle bordplader nærmest spraglede med lyse og mørke stave mellem hinanden. Andre bordplader virker meget lysere, end du ser dem i køkkenudstillinger. Nogle virker så lyse i farverne, at du kan komme i tvivl om, hvorvidt du har modtaget det rigtige produkt. Det gælder især træsorterne Iroko, Wenge og Kirsebær.

Det kan variere fra et halvt år til adskillige år, hvor længe det tager for træet at modne til sin endelige farve. Processen afhænger af mængden af sollys, daglig slitage og vedligeholdelse (behandling med olie eller sæbe). Derfor vil farverne tit være ret forskellige mellem forsendelserne, hvis du modtager flere. Forskellen vil blive mindre med tiden.

De bedste materialer og vores stolte håndværk
sikrer dig 30-års garanti.

Raffineret træ med en unik struktur – en ny generation af overflader

Konstrueret træ

Hurtigtvoksende og naturvenligt. Denne type tømmer er helt FSC-certificeret og kommer fra menneskeskabte plantager i New Zealand – hvor der dyrkes med respekt for naturen.

Tømmeret er det mest naturvenlige på markedet i dag. Træerne vokser til fuld modenhed på cirka 24 år. I modsætning til eg og valnød med flere, som i gennemsnit tager 80-100 år for at blive modne. Alle vores bordplader er fremstillet i lange, fortløbende stave. Det er den mest udsøgte konstruktion.

For at lukke fibrene i tømmeret og gøre det bløde træ hårdt (samme hårdhed som eg) trykbehandles proteiner (aminosyrer) og farver ind i tømmeret. Farverne kommer fra kværnede blomsterblade. Aminosyrerne er i forvejen en vigtig del af vores daglige føde, så sammensætningen er fuldstændigt uskadeligt for mennesker.

Farvningen løber hele vejen gennem tømmeret, så bordpladen, bardisken eller lignende kan skæres, slibes og repareres for skrammer på stedet uden at give synlig misfarvning.

 

Trætyper

Naturen er vores vigtigste ressource.

Ask
Ask kerne
Ask termo
Bambus
Bavarian safari
Bavarian wild
Brasilica safari
Brasilica wild
Bøg
Bøg termo
Eg
Eg Rustique
Elm
Iroko
Kirsebær
Mahogni
Valnød Amerikansk
Wenge

Ask

Oprindelse: Nordeuropa

Lys gylden træsort med lange mørke og markante striber som struktur. Der forekommer en del brunkerne. En oliebehandlet overflade vil ved påvirkning af sol og dagslys blive mere gylden.


Hårdhed:
+ + +

Overfladevalg:
River washed

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Ask kerne

Oprindelse: Nordeuropa

Gylden til brunlig træsort med mørkere og kraftigere struktur end almindelig ask. Der er et flot farvespil mellem den lyse ask og det mørke kerneved. Kan leveres som FSC-certificeret i visse produkttyper.


Hårdhed:
+ + +

Overfladevalg:
River washed

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Ask termo

Oprindelse: Nordeuropa

En varm chokoladebrun farve med markante mørkere striber som struktur. Kan leveres som FSC-certificeret i visse produkttyper.


Hårdhed:
+ + +

Overfladevalg:
River washed

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Bambus

Oprindelse: Asien

Gylden i farven, fin porestruktur og særdeles slidstærk. Set fra siden har bambus et spændende mønster, da det er bygget op i lag. Dette gør den samtidigt meget stærk. Kan leveres som FSC-certificeret i visse produkttyper.


Hårdhed:
+ + + +

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Bavarian safari

Oprindelse: New Zealand

En gyldenbrun træsort (radiata pine).Plantagetræet forædles (= træets egenskaber forbedres) ved hjælp af en patenteret teknologi, hvor der under højt tryk pumpes compound ind i træet. Herved bliver træet hårdt og får en mørk nuance, så det både i udseende og egenskab ligner eks. eg. Safari er opskåret, så det har smalle åretegninger. Leveres som FSC-certificeret.


Hårdhed:
+ +

Overfladevalg:
River washed

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Bavarian wild

Oprindelse: New Zealand

En gyldenbrun træsort (radiata pine).Plantagetræet forædles (= træets egenskaber forbedres) ved hjælp af en patenteret teknologi, hvor der under højt tryk pumpes compound ind i træet. Herved bliver træet hårdt og får en mørk nuance, så det både i udseende og egenskab ligner eks. eg. Wild er opskåret, så det har brede åretegninger. Leveres som FSC-certificeret.


Hårdhed:
+ +

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Brasilica safari

Oprindelse: New Zealand

En mørkebrun træsort (radiata pine). Plantagetræet forædles (= træets egenskaber forbedres) ved hjælp af en patenteret teknologi, hvor der under højt tryk pumpes compound ind i træet. Herved bliver træet hårdt og får en mørk nuance, så det både i udseende og egenskab ligner eks. valnød. Safari er opskåret, så det har smalle åretegninger. Leveres som FSC-certificeret.


Hårdhed:
+ +

Overfladevalg:
River washed

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Brasilica wild

Oprindelse: New Zealand

En mørkebrun træsort (radiata pine). Plantagetræet forædles (= træets egenskaber forbedres) ved hjælp af en patenteret teknologi, hvor der under højt tryk pumpes compound ind i træet. Herved bliver træet hårdt og får en mørk nuance, så det både i udseende og egenskab ligner eks. valnød. Wild er opskåret, så det har brede åretegninger. Leveres som FSC-certificeret.


Hårdhed:
+ +

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Bøg

Oprindelse: Nordeuropa

Hårdt og brugervenligt træ, modstandsdygtigt overfor tryk. Samtidig er bøg én af de mest følsomme træsorter ved ændringer i indeklimaet (varme, fugt). Overfladen er regelmæssig i farverne lysegul/beige, der modnes til en mere gylden nuance. Tydelige rød/brune åreaftegninger. Kan leveres som FSC-certificeret i visse produkttyper.


Hårdhed:
+ + +

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Bøg termo

Oprindelse: Nordeuropa

Hårdt og brugervenligt træ, modstandsdygtigt overfor tryk med en dybere brun farve end normalt bøg. Overfladen er regelmæssig i en lysebrun farve. Rødbrune åreaftegninger. Kan leveres som FSC-certificeret i visse produkttyper.


Hårdhed:
+ +

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Eg

Oprindelse: Nordeuropa

Hårdt og brugervenligt træ med en tydelig og spændende årestruktur. Den gyldenbrune farve viser pladens varme og robusthed. Der forekommer hyppigt "spejl" i egetræ. Den bliver lidt mere mørkgylden med alderen. Visse metalgenstande kan forårsage afsmitninger (mørke ringe) på pladen. Kan leveres som FSC-certificeret i visse produkttyper.


Hårdhed:
+ +

Overfladevalg:
River washed

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Eg Rustique

Oprindelse: Nordeuropa

Hårdt og brugervenligt træ med en tydelig og spændende årestruktur. Den gyldenbrune farve viser pladens varme og robusthed. Der forekommer hyppigt "spejl" i egetræ. Den bliver lidt mere mørkgylden med alderen. Visse metalgenstande kan forårsage afsmitninger (mørke ringe) på pladen. Kan leveres som FSC-certificeret i visse produkttyper.


Hårdhed:
+ +

Overfladevalg:
River washed

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Elm

Oprindelse: Nordamerika

Elm er en meget spændende og yderst dekorativ træsort, der har en flot træstruktur med spændende farver fra det gyldne, over i det let rødlige med nogle grønlige nuancer.  Splinten er relativ bred på elmetræet og med tydelig årringsdannelse. Elm er stærk, sej og slidstærk.


Hårdhed:
+ +

Overfladevalg:
River washed

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Iroko

Oprindelse: Afrika

Gulbrun farve, som hurtigt ændres mod olivenbrunt. Ensartet struktur uden markante åreaftegninger (vokser hele året). Iroko er en af de træsorter, som kommer nærmest på teakens egenskaber.


Hårdhed:
+ + + +

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Kirsebær

Oprindelse: Nordamerika

En spændende gylden, rødflammet farve, der efter nogen tid vil modnes til en mørkere og mere gylden farve. Den har tydelige mørke åreaftegninger. Der kan forekomme små sorte fordybninger/harpikslommer (gums). 


Hårdhed:
+

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Mahogni

Oprindelse: Afrika

Klassisk mørklødet rødbrun farvetone med en ensartet årestruktur. Mahogni bliver med årene noget mørkere. Til bordplader er mahogni meget velegnet, da den er meget olieholdig, slidstærk og særdeles vedligeholdelsesvenlig. Mahogni bliver mørkere med alderen, men udsat for stærkt sollys gennem længere tid, kan pladen blive lysere. Kan leveres som FSC-certificeret i visse produkttyper.


Hårdhed:
+ +

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Valnød Amerikansk

Oprindelse: Nordamerika

Meget mørk træsort, mørkebrun med gråbrun meget varieret årestruktur, der giver et flot spil i bordpladen. Valnød er meget olieholdig og meget vedligeholdelsesvenlig. Valnød bliver mørkere og mere brunlig med tiden. 


Hårdhed:
+ + +

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt

Wenge

Oprindelse: Afrika

Wengé er mørkebrun med sorte åretegninger. Er en meget flot bordplade med et ensartet udtryk. Wengé er en meget formstabil træsort. Ved levering kan pladen være lysebrun og spættet i udtrykket, for senere i lys og luft at ”modnes” og blive mørk chokoladebrun, brunviolet eller næsten sort. Der kan forekomme markante åretegninger. Træet indeholder også olier, der øger den naturlige beskyttelse og modstandsdygtighed. Kan leveres som FSC-certificeret i visse produkttyper.


Hårdhed:
+ + + +

Overfladevalg:
River washed

Egnet til:
Bar, Køkken, Paneler og Spisebord

Tilbage til oversigt
Se alle
Ask
Ask kerne
Ask termo
Bambus
Bavarian safari
Bavarian wild
Brasilica safari
Brasilica wild
Bøg
Bøg termo
Eg
Eg Rustique
Elm
Iroko
Kirsebær
Mahogni
Valnød Amerikansk
Wenge

Overfladebehandling

Bejdse + neutral luksusolie

Sort og Mocca bejdse Luksusolie er en overfladebehandling, som færdiggøres i to trin på fabrikken inden forsendelse. Bejdsen trænger ned i overfladens øverste milimeter og giver en skøn dybde og fylde i træet. Effekten er dog kun i overfladen og løber ikke hele vejen gennem det massive træ.

Generel vedligeholdelse klares bedst med den neutrale olie i plejesættet. Ridser og skader, som går dybere end bejdsen og viser glimt af træets naturlige farve, kan kun udbedres med det vedlagte reparationssæt. Vi fraråder at slibe eller pudse på en bejdset bordplade.

OBS: Bejdsede bordplader anbefales ikke til steder med tungt eller intensivt brug. Vi fraråder kraftigt at sætte en vask i en bejdset bordplade.

MOCCA LUKSUSOLIE
De følgende træsorter kan leveres behandlet med mocca Luksusolie:

Ask + Ask Kerne + Eg + Egeplank 80 mm

SORT LUKSUSOLIE
De følgende træsorter kan leveres behandlet med sort Luksusolie:

Ask + Ask Kerne + Eg + Egeplank 80 mm

Ønsker du en anden type overfladebehandling? Så kontakt os for at høre om mulighederne.

Vi kan opfylde alle dine ønsker med noget for enhver smag og ethvert formål.

Pløjninger

Vores 50 års erfaring og mål om at producere de bedste produkter kan ses i hver eneste lille detalje.

De bedste materialer og vores gode håndværk sikrer dig 30-års garanti. Det er bevist mange gange, at kvalitet og design er nogle af vores kendetegn. Når du beslutter dig for at investere i et produkt fra SPEKVA, kan du være sikker på, at hver eneste lille detalje er særligt udvalgt, undersøgt og fremhævet ved håndkraft.

Vi lægger stor vægt på godt håndværk og har i årtier brugt specielt udviklede metoder til at samle træstavene. I stedet for at lime flade sider sammen, hvilket er mest udbredt, presser vi stavene sammen i pløjninger under limningen. Den teknik giver limen en op til 40 % større overflade at virke på, hvilket forhindrer pladen i at revne i årenes løb.

Metoden giver sammen med vores brug af de bedste materialer en utroligt stærk konstruktion og den meget lange garanti på 30 år.

Vi vil opfylde dine ønsker og tilbyder 100 % tilpasning til dig! Ring til os i dag på 75 58 25 11
Spekva Kontrolrapport Eco
Unique craftmanship made in Denmark Unique craftmanship Made in Denmark