Hvor kan jeg købe SPEKVA produkter?

faq-arrow

Vi har forhandlere i hele landet og du finder deres adresser her. Book eventuelt en tid hos forhandleren, så de har god tid til at rådgive og hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dit køkken.

Kan jeg bestille en skræddersyet bordplade?

faq-arrow

Ja, gennem vores forhandlere kan du bestille lige netop den bordplade, du ønsker. Du kan vælge mellem mange træsorter, farver og designs og vi laver bordpladen, så den passer helt perfekt til dit køkken. Find din nærmeste forhandler her.

Er bordplader i træ svære at vedligeholde?

faq-arrow

Nej, bordplader i massivtræ er utrolig holdbare og hvis blot du husker at give bordpladen olie og ellers behandler den ordentligt, så kan den holde i mange årtier.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt din bordplade trænger til olie, så kan du lave dråbe-testen; hæld nogle dråber vand på bordpladen og afvent et par minutter. Hvis vandet trænger ned i træet, så skal bordpladen have olie. Hvis vandet perler oven på bordpladen, så er det ikke nødvendigt endnu. Husk altid at give den første oliebehandling direkte efter montering.

Derudover har træ den fordel, at det, i modsætning til de fleste andre materialer, nemt kan repareres. Dvs. hvis der er kommet en lille skramme i din bordplade, så vil du med lidt sandpapir og olie nemt kunne fjerne skaden* (se hvordan i vores plejevejledning). Og hvis bordpladen efter mange års tro tjeneste er blevet lidt slidt, så har du endda mulighed for at slibe hele pladen ned og efter en ny omgang olie nyde synet af en bordplade, som ser ud fuldstændig, som da du købte den. På denne måde kan en bordplade i massivt træ nemt holde en hel levealder og fornyes efter behov. Træ er et enestående naturmateriale – det holder længe, er fornybart og bæredygtigt.

*Vær opmærksom på, at reparation af bordplader i sort eller mocca samt bordplader med lak kræver en anden form for reparation og pleje – læs mere i vores plejevejledning.

Hvor længe holder en bordplade i træ?

faq-arrow

Den kan holde i mange årtier og med den rigtige pleje og behandling en hel menneskealder eller mere.

Hvor ofte bør jeg behandle min bordplade med olie?

faq-arrow

Det afhænger af trætype og hvor meget lys, varme og vand bordpladen udsættes for. Det kan variere meget og det er derfor vigtigt at pleje bordpladen med olie efter behov. Du kan nemt teste behovet ved at lægge nogle dråber vand på bordpladen og se om de perler eller trænger ned i træet. Hvis vandet trænger ned i træet, så bør bordpladen behandles med olie.

Skal jeg behandle min bordplade med olie efter montering?

faq-arrow

Ja, for optimal beskyttelse af bordpladen, bør den have en behandling med olie straks efter montering. Derefter gives olie efter behov.

Hvor kan jeg købe den rigtige olie?

faq-arrow

Du kan købe vores specialudviklede naturolier i vores webshop. I de fleste tilfælde vil neutral olie være det bedste valg, men hvis du ikke kan huske, hvilken olie du tidligere har brugt, så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice for råd og vejledning. Derudover kan du med fordel læse vores plejevejledning eller se vores youtube-video omhandlende pleje af bordpladen.

Jeg har før brugt jeres olie, men nu virker den anderledes?

faq-arrow

Vi har af miljøhensyn ændret vores olie en smule. Den nye olie er mere drøj og skal aftørres straks. Husk at bruge handsker ved påføring samt at ryste flasken grundigt inden brug.

Kan jeg bruge jeres olie på en anden plade eller bruge en anden olie på jeres plade?

faq-arrow

Det kan man godt, men man skal være sikker på, at der ikke er blevet brugt en anden olie tidligere, da ikke alle olier kan arbejde sammen. Vi anbefaler altid at anvende den olie, som du kan købe her i SPEKVAs webshop.

Hvordan skal jeg rengøre min træ-bordplade?

faq-arrow

En blød opvreden klud med lidt lunken vand vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til den daglige rengøring. Brug aldrig skuresvampe eller rengøringsmidler med sulfo eller salmiak.

Hvordan beskytter man en træ-bordplade mod vand og fugt?

faq-arrow

Hvis du husker at vedligeholde din bordplade med den rigtige olie efter behov, så er bordpladen som udgangspunkt godt beskyttet og vandet vil prelle af. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt bordpladen trænger til olie, så hæld nogle dråber vand på bordpladen og afvent et par minutter. Hvis dråberne begynder at trænge ned i træet, så skal bordpladen have olie. Hvis dråberne bliver fint liggende ovenpå træet, så er bordpladen beskyttet.

Derudover skal der naturligvis aldrig ligge vand på en bordplade i længere tid, så husk altid at få tørret op, hvis der f.eks. efter en opvask eller lignende er kommet vand på bordpladen.

Ved montering er det altid vigtigt, at der over opvaskemaskine-åbningen anvendes dampspærre for at beskytte bordpladen mod damp. Det samme gælder ved kogeplade og forsegling af vasken. Dampspærre og anvisninger medfølger ved levering.

Kan man stille varme gryder på en bordplade af træ?

faq-arrow

Nej, benyt altid bordskånere for at beskytte din bordplade.

Hvad gør jeg, hvis min bordplade har fået en skade?

faq-arrow

Mindre skader er som regel nemme at reparere og vi har lavet nogle youtube-videoer, som giver tips og vejledning til både pleje, montering og reparation – du kan se dem her.

Ved større skader er du velkommen til at bede vores kundeservice om råd og vejledning.

Hvad koster en bordplade i træ?

faq-arrow

Da vores bordplader skræddersyes til lige netop dit køkken og i lige netop den træsort, farve mm, som du ønsker, kan vi ikke oplyse standardpriser på en færdig bordplade. Besøg din lokale SPEKVA-forhandler og få et tilbud på din ønskede bordpladeløsning. Du finder forhandlerne her.

Hvor lang garanti er der på en SPEKVA-bordplade i træ?

faq-arrow

På vores mest populære bordplader i stilen Prima, Classic og Royal (navne, som beskriver den måde stavene er lagt på) giver vi hele 30 års garanti. Her kan du læse mere om betingelser og undtagelser i forbindelse med garantien og her kan du læse mere om, hvorfor vi kan tilbyde en så utrolig lang garanti på vores produkter.

Kan træ mikses med andre materialer, som f.eks. stål, granit og marmor?

faq-arrow

Træ er det perfekte match til hårde materialer, farvede elementer og også det helt klassisk hvide køkken. Træ egner sig perfekt til at mikse forskellige materialer og det har en særlig evne til at tilføre varme, ro og dybde til omgivelserne. En stor eller lille bordplade i træ vil binde køkkenet sammen og også være gavnlig for akustik og indeklima.

Har træ indflydelse på indeklimaet?

faq-arrow

Ja, træ er et levende naturmateriale, som vil være med til at regulere indeklimaet. Ved fugtige perioder, vil træet optage fugten i luften og i tørre perioder vil den i stedet afgive fugt til luften. Derudover siges træ at virke beroligende og have positiv effekt på akustikken.

Hvor produceres bordpladerne fra SPEKVA?

faq-arrow

Bordpladerne produceres på vores værksted i Vamdrup, en lille by syd for Kolding. Her har vi i mere end 50 år lavet skræddersyede bordplader, borde og andet unikt træhåndværk til danske og udenlandske hjem.

Kan jeg selv montere min bordplade?

faq-arrow

Ja, men husk at læse monteringsvejledningen grundigt og vær opmærksom på, at garantien ikke dækker, hvis bordpladen er monteret forkert.

Kan jeg også købe andet end bordplader og borde hos SPEKVA?

faq-arrow

Ja, vi laver også gerne skræddersyede hylder, vægbeklædning og andet træhåndværk i massivtræ. Besøg en af vores forhandlere og få et tilbud på lige netop din ønskede løsning. Vi bringer liv til dit unikke design.

Hvad er leveringstiden på en SPEKVA-bordplade?

faq-arrow

Leveringstiden er ca. 3-4 uger.