Håndværk med respekt for jordens ressourcer

Omtanken, ordentligheden og respekten for jordens ressourcer løber som en grøn tråd igennem alt, hvad Spekva gør og står for: Vi bygger udelukkende vores bordplader af træ – en fornybar, naturlig og CO2-lagrende ressource. Og vi skræddersyr bordplader efter mål, og anvender aldrig forproducerede elementer, som giver en stor spildprocent.

FSC® – Certificering

Hos SPEKVA tager vi ansvar. Derfor tilbyder vi FSC®-certificerede produkter, så du er garanteret, at træet kommer fra en skov, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC® (Forests Stewardship Council®) er en international non-profit mærkningsordning, som hjælper dig og os med at passe på skovene og de mennesker og dyr, som bor i dem. Det gør FSC® bl.a. gennem demokratisk arbejde med både oprindelige folk, skovejere og andre med interesse for skovbrug i hele verden. Målet er sammen med virksomheder, sociale organisationer og miljøorganisationer at skabe en bedre fremtid for verdens skovområder.
Takket være FSC®-certificering og indkøb af træ fra kontrollerede kilder kan vi gøre en aktiv indsats for beskyttelse af skovene for nulevende og fremtidige generationer.

Spørg efter vores FSC-certificerede produkter.

FSC1

Skånsomme metoder

Træet er vores vigtigste ressource og derfor skræddersyr vi hver eneste bordplade efter mål. Pladen bygges nænsomt op af håndsorterede stave i den absolut bedste kvalitet og samles med en særlig teknik (not & fer), som sikrer utrolig lang holdbarhed.

Bordplader fra SPEKVA er af så høj en kvalitet at når en bordplade med tiden får patina, kan den behandles til et nyt look. Dermed forlænges levetiden betragteligt, og når en bordplade efter mange år endelig har nået til slutningen af sin levetid, kan alle elementer demonteres og recirkuleres til nye projekter.

Kort sagt: håndværk med omtanke fra start til slut.

Lav spildprocent

Vores bordplader skræddersys efter mål, uden brug af forproducerede plader. Det minimerer vores spildprocent betragteligt.

Overskydende træ laves til nye nyttegenstande eller bruges til andre formål, så vi udnytter vores træressourcer på allerbedste måde. Vi udfordrer konstant os selv på metoder og materialer, der er skånsomme over for klima og miljø, og vi forventer det samme af vores samarbejdspartnere.

Spekva newsletter

Gå ikke glip af inspiration og de seneste nyheder.

Tilmeld dig SPEKVA-fællesskabet i dag.

Tilmeld dig her

You have Successfully Subscribed!