Oplev
værkstedet

På SPEKVAs værksted i Vamdrup arbejder de mest dedikerede, passionerede og dygtige håndværkere. Snedkere og træspecialister, som hver dag med et erfarent øje og trænede hænder forvandler fine håndsorterede træstave til helt unikke bordplader og borde. I værkstedet hos SPEKVA arbejder talentfulde lærlinge side om side med vores erfarne snedkere – mange har mere end 20, 30 og endda 40 års anciennitet og deres viden og kunnen er ganske enkelt uvurderlig. Når du ser og mærker en SPEKVA bordplade, så vil du ikke kun opleve træets unikke skønhed, men også medarbejdernes kærlighed til træet og håndværket. Du vil se det i farvespillet, samlingerne, de fuldendte kanter og den perfekte overflade.

Med nedenstående film byder vi dig indenfor i SPEKVAs enestående snedker-værksted: