SPEKVA Thermo Eg får sin dybe mørke farve fra en naturlig proces gennem en langvarig opvarmning. Varmebehandlingen giver ikke bare en dyb mørk farve, men lukker
også træets overflade, så det bliver særdeles modstandsdygtigt over for fugt.
Arkiver: Wood Type
Brasilica Royal
Stavdesign Royal
Brasilica kommer fra sorten Pinus Radiata i New Zealand og er FSC®-certificeret.
Her bliver det dyrket på bæredygtige plantager under strenge miljøkrav. Træet er kun 24 år om at modne og vokser derfor med en hast, som betyder, at det kan reproducere sig selv.
Radiata Pine er fra naturens hånd lyst, men træet tørres og behandles på en måde, så det får en dyb varm glød og bærer navnet Brasilica.
For at lukke fibrene i tømmeret, og gøre det bløde træ hårdt, trykbehandles det med proteiner (aminosyrer) og farver ind i tømmeret. Farverne kommer fra kværnede blomsterblade. Aminosyrerne er i forvejen en vigtig del af vores daglige føde, så sammensætningen er fuldstændigt uskadelig for mennesker.
Farvningen løber hele vejen gennem tømmeret, så bordpladen, bardisken eller lignende kan skæres, slibes og repareres for skrammer uden at give synlig misfarvning.

Eg Rustik
Eg Rustique er kendetegnet ved sit mere rustikke udtryk. Her finder du smukke naturlige strukturer som knaster, revner og et mønster, der følger egetræets liv.
Rustique har en gyldenbrun farve, der viser pladens varme og robusthed og bliver mørkere med tiden.
Vi gør opmærksom på, at Eg Rustique kun laves til borde og bartops.

Wengé
Wengé stammer fra Afrika.
Træet kan blive op til 15 meter højt og kan opnå en diameter på ca. 1 meter.
Det er kendetegnet ved sine smukke mørkebrune og sorte åretegninger. Bordpladen opnår et flot og ensartet udtryk med sit dekorative fjermønster.
Farven er brun og kan fremstå spættet i sit udtryk, men med tiden bliver tømmeret modnet til en mørk chokoladebrun farve, der næsten tangerer til sort.
Wengé indeholder olier, der øger den naturlige beskyttelse og modstandsdygtighed.

Elm
Elm er et hurtigt voksende træ, der vokser op imod en meter om året i de første år. Et elmetræ bliver gennemsnitligt 35 meter i højden og det er omkring 80 år, når det bliver fældet.
Elmen er kendetegnet ved flere farver i træet. Det går fra det gyldne, over i det let rødlige med nogle få grønlige nuancer.
Med sin slidstærke kvalitet er det en populær sort til møbler, gulve og bordplader.

Bavarian
Stavdesign Royal.
Bavarian stammer fra sorten Radiata Pine, som oprindeligt kommer fra Californien. Hos SPEKVA får vi Bavarian fra plantager i New Zealand og træet er FSC®-certificeret.
Bavarian har en smuk gyldenbrun farve. Træet er utrolig bæredygtigt, da det kun tager 24 år for træet at modne i modsætning til mange andre sorter, hvor det tager mellem 80-100 år.
Radiata Pine er fra naturens hånd lyst, men træet tørres og behandles på en måde, så det får en smuk gyldenbrun farve og navnet Bavarian.
Kendetegnet ved Radiata Pine er det bløde træ, men for at lukke fibrene i tømmeret og gøre det bløde træ hårdt, trykbehandles det med proteiner (aminosyrer) og farver ind i tømmeret. Farverne kommer fra kværnede blomsterblade. Da aminosyrerne i forvejen er en vigtig del af vores daglige føde, så er sammensætningen fuldstændig uskadelig for mennesker.
Farvningen løber hele vejen gennem tømmeret, så bordpladen, bardisken eller lignende kan skæres, slibes og repareres for skrammer uden at give synlig misfarvning.

Bøg
Bøgetræ er kendetegnet med en lysegul, næsten beige, farve, der modnes til en mere gylden nuance med tiden.
Bøgen kan blive op til 250 år gammel, men bliver typisk fældet, når træet er omkring 90-120 år og har nået en god modenhed.
Træet bliver normalt mellem 25-30 meter højt, men kan faktisk blive helt op til 40 meter høj og op til 2 meter i diameter.
Bøgen er udbredt i store dele af Europa med Central- og Nordeuropa som centrum. Træet er kendetegnet ved en glat og lysegrå bark.
Kan leveres FSC®-certificeret.
